Sdr. Grønkær | Mad-ud-af-huset i Holstebro, Lemvig og Struer

SDR. GRØNKÆR

Lækker brunch i Vestjylland

Vores brunch

Prøv vores lækre og velsmagende brunch til barnedåb, fødselsdag o.lign. 

Du skal bestille minimum 12 kuverter.

Vores brunch-menuer

Skal du holde barnedåb, fødselsdag eller blot mødes med venner og familie til en hyggelig sammenkomst – så er vores brunch lige sagen for dig. Jeg har allerede sammensat forskellige appetitvækkende menuer, så du blot skal stå for drikkevarerne.

 

Ost er en af de vigtigste ingredienser i enhver brunch. Hos Sdr. Grønkær foretrækker vi den smagfulde Vesterhavsost fra Thise og den bløde og cremede brie – men vi kan også tilbyde andre oste afhængigt af sæson og tilgængelighed. Fælles for vores oste er, at vi altid sørger for, at vores oste er af høj kvalitet og passer perfekt sammen med resten af menuen.

 

Pålæg er en anden vigtig del af en brunchmenu – og vi er stolte af at kunne tilbyde et bredt udvalg af velsmagende og kvalitetsrige pålægsvarianter. Vores udvalg spænder fra hjemmelavet rullepølse, leverpostej, spegepølse og kold svinemørbrad – gerne fra vores egne frilandsgrise,  til de mange forskellige sydlandske specialiteter.

 

Ingen brunch er fuldendt uden friskbagt brød. Der følger altid hjemmebagt koldhævet brød bagt på økologisk gær og danskproduceret økologisk hvedemel. Ønsker du rugbrød får du et kernefyldt rugbrød bagt med hjemmedyrket surdej, økologiske frø, kerner og rugmel fra Nyborggård.

 

Afhent jeres brunch hos Sdr. Grønkær Landkøkken – eller få det leveret og portionsanrettet på serveringsbrætte af træ, dér hvor arrangementet finder sted for kr. 500 + kr. 100 for levering indenfor 10 km. Gælder for bestillinger fra min. 12 kuverter til max 45 kuverter.

 

Se vores forslag til brunch

Nedenfor ser du vores menuforslag til brunch. Du er også velkommen til at kontakte mig for en skræddersyet menu!

BRUNCH 1
KR. 160,- PR. KUVERT

  • 2 forskellige gode oste med druer og peberfrugt
  • 2 forskellige slags spansk charcuteri eller pålæg af Sdr. Grønkær gris med tilpasset topping
  • Syltetøj med årstidens bær/frugt
  • Lune æggemuffins med spinat og bacon
  • Laksetatar med hjemmelavet knækbrød
  • Brownie med frugt og skum
  • Lyst & mørkt brød samt smør 

BRUNCH 2
KR. 160,- PR. KUVERT

  • 2 forskellige gode oste med druer og peberfrugt
  • 1 slags pølse eller pålæg af Sdr. Grønkær gris med tilpasset topping
  • Røræg & pølser inkl. ketchup
  • Varm leverpostej med svampe
  • Vaniljeskyr med mysli af økologiske gryn, frø og kerner
  • Små pandekager med årstidens frugt/bær kompot
  • Lyst & mørkt brød samt smør

BRUNCH 3
KR. 160,- PR. KUVERT

  • 2 forskellige gode oste med druer og peberfrugt
  • Hummus med syltet rødløg
  • Tomattapenade med cashewnødder
  • Æggemuffins med tomat og asparges
  • Greenie (lavet på skyr, spinat, avokado, mandler) hertil kernemysli & æblemos
  • Hjemmelavet nutella
  • Mini croissanter
  • Frugt
  • Lyst & mørkt brød samt smør
Mad-ud-af-huset i Vestjylland

Betingelser for mad-ud-af-huset

Bestillinger skal være min. 12 kuverter.

Afhentning skal ske ved Sdr. Grønkær Landkøkken efter aftale. 

Alle brunch kan desuden portionsanrettes på træbrætte, der hvor festen skal afholdes – dog kun efter aftale. Prisen er kr. 500 for anretning + kr. 100. for levering indenfor 10 km, herefter 4 kr. pr. km.

Service skal returneres førstkommende hverdag.

Kontakt Sdr. Grønkær

Skriv til os hvis du har spørgsmål, specielle ønsker eller blot vil høre mere.